
Alkalærs Læsetrappe er et super anvendeligt redskab, som er gået hen og blevet en fast del af min undervisning. Den har haft en positiv effekt for min måde at undervise på, og jeg opnår mærkbart bedre resultater samt glade elever og forældre.
Læsetrappen består af en række trin med hver sin læseproblematik. Hvert trin er en byggesten som er nødvendig at kunne mestre for at lære at læse. Når man underviser med afsæt i Læsetrappen bliver eleven kun præsenteret for én læseproblematik ad gangen. Når denne er tillært bevæger vi os videre til næste nemmest mulige trin. Jeg er vild med at arbejde med et fokuspunkt ad gangen, og mine elever trives med den overskuelighed det kaster af sig.
Læsetrappens 13 trin:
Trin 1: Bogstavernes Navne Og Former
Trin 2: Bogstavernes Lyde
Trin 3: Lydrette Ord
Trin 4: Konsonantklynger
Trin 5: Det hemmelige Alfabet
Trin 6: De 120 Mest Brugte Ord
Trin 7: Stumme Bogstaver
Trin 8: Konsonantskift
Trin 9 -12: Vokalrækker
Trin 13: Læserutine
Udover at være dejlig overskuelig virker Læsetrappen motiverende for eleverne. Det gælder jo om at ende på øverste trin, så fremgang er et hit og de fleste af mine elever synes det er sjovt at følge med i hvor de befinder sig på trappen.
Især for begynderlæsere og de elever der har svært ved at knække læsekoden, er denne her Læsetrappe genial. Vi arbejder systematisk, og bygger på i det tempo barnet mestrer. På den måde undgår man at overvælde eleven, og dermed forårsage følelser som dumhed, koncentrationsbesvær og lav selvtillid. De næsten glidende overgange eleven oplever med læsetrappen bevirker at optimismen og motivationen bevares, fordi han/hun hele tiden kan følge sine fremskridt.
ALLE KAN LÆRE AT LÆSE
Børn og unge der er motiverede og udstyret med et normalt fungerende sanseapparat lærer at læse med denne Læsetrappe. Så enkelt kan det siges, og jeg synes det er fantastisk!
Men hvad så med de børn, der er udfordret på koncentration og indlæring?
Dem hjælper jeg bestemt også, og der er så meget faglig fremgang at hente for de elever med det her system. Enkeltheden, tiden, og det rette fokus er til ekstra gavn for dem, som er ekstra udfordrede med læsning. Jeg har undervisningserfaring med ordblinde samt børn med adhd-diagnose.
Kilde: Eag Hansen: Læsetrappen
SKAL JEG OGSÅ HJÆLPE DIT BARN?
Få mere viden om privatundervisning lige her
Seneste kommentarer